Adfærd & Træning
Alene hjemme - hvordan og hvor meget?
Hunde er som art et floklevende/-gruppelevende dyr.
Deres primære forfader er ulven, som lever i familiegrupper, bestående af det avlende par og deres hvalpe indenfor de sidste ca. 3 år.
Selvom hunde ikke er ulve længere, så ser vi på de feralt levende hunde, at de stadig lever i løse grupper - ikke fasttømrede familieflokke, men de er stadig afhængige af det sociale nærvær.
Dette betyder, at hunde finder tryghed i at være flere sammen, da det giver en følelse af sikkerhed og beskyttelse imod farer - og usikkerhed i at være alene.
Af denne årsag er et velkendt problem blandt hunde desværre separationsangst. Separationsangst er en tilstand, hvor hunden, når den lades alene, føler utryghed og stress, endda angst. Det kan give sig til udtryk på mange måder, såsom: Overdreven velkomstglæde, hylen og piben, destruktiv adfærd, rastløshed.
Mens overdreven velkomstglæde også kan skyldes, at hunden blot er lykkelig for at se sig igen, kan en "edge" til denne glæde betyde at den har været usikker. Det samme gælder for destruktiv adfærd - det KAN være et tegn på usikkerhed, da tyggeadfærd får hunden til at udskille endorfiner, som gør at de føler mere tryghed. Men samtidig, især hos hvalpe og unghunde, kan det ganske enkelt også skyldes kedsomhed - hvilket løse igennem bedre stimulering og management.
Når hunden er en social art - er det så uetisk at lade den være alene hjemme?
Mens vi absolut kan blive enige om, at de fleste hundes trivsel ville være mest optimal, hvis de aldrig skulle være alene hjemme - så betyder det ikke, at vi kan snakke om, at der er et generelt trivselsproblem, alene fordi de er alene hjemme.
Der er himmelvid forskel på, hvornår hunden har et liv, som er godt nok og opfylder dens behov - til hvornår det er perfekt. Hvis jeg nu ikke skulle på arbejde, men kunne nøjes med at dyrke alle mine interesser, så ville jeg da nok også være lykkeligere, end når jeg skal på arbejde. Derudover er vi mennesker også en social art, men det betyder ikke, at vi ikke kan trives, når vi er alene - eller at vi ikke kan have brug for alene-tid!
Forskellen er, at hunden selvfølgelig intet valg har i denne kontekst - og derfor er det vores pligt, at være ansvarsfulde og overveje både om vi overhovedet skal have hund (har vi egentlig lysten til de ting, som en hund kræver for at trives?), hvilken race og om vi er villige til at indgå de kompromisser, som skal til for at hunden trives.
Hvad hvis vi arbejder fuldtid?
Jeg vil ikke lyve - fuldtidsarbejde er deromkring, hvor vi virkelig skal overveje "projekt hund". Er I flere i husstanden, så er der ofte fordelene ved forskudte arbejdstider, som kan tage 1, 2 eller 3 timer fra alene hjemmetiden. Og I er flere om at dele tjansen med at lufte, træne, nusse og lege med hunden, så den ikke mangler noget, når I er hjemme.
Er du alene, kan det være RIGTIG svært at tilgodese alle hundens behov, for det kan snildt blive til 9+ timer alene hjemme i hverdagene, når transport medregnes. Og så bør hunden altså ikke være mere alene. Så inden du overhovedet forlader hunden, skal den luftes godt, så den er træt og tilfreds, mens den er alene. Og når du er nødsaget til at handle på vej hjem, er det en lynhurtig tur ind om Supermarkedet på vejen - ikke en omvej til yndlingsbutikken. Og besøge nogen til aftenkaffe? Så skal hunden i hvert fald med. Og når du kommer hjem, så husk, at du har en hund, som ikke har valgt det liv, som du tilbyder den og som nu har sovet og hvilet i 9 timer - den er frisk og den har savnet dig. Så fokus skal være på hunden - den skal luftes, leges med, trænes med og nusses med. Dens trivsel er nu så afhængig af den tid, du bruger på den, når du kommer hjem, at du ganske enkelt kan opleve en grad af, at være låst.
Og den skal ikke lukkes i bryggerset for at sove om natten. Som minimum, skal den have lov til at sove i samme rum, som dig selv.
Du har anskaffet dig at flokdyr - det kræver, at du indgår kompromisser. Dette gælder særligt, hvis du arbejder meget - men egentligt er det min klare holdning, at det at isolere hunden i bryggerset om natten er et ganske egoistisk valg. Du SKAL på arbejde, det kan du ikke komme udenom - men du har altså et valg i forhold til, hvor hunden skal sove.
Derudover, så er det virkelig vigtigt, at du har overvejet hvilken race, hvis du/I er længe væk dagligt. Nogle racer er højaktive - de kræver, at du er et top dedikeret hundemenneske, hver dag når du kommer hjem - lange gåture, træning, næsearbejde m.m. De vil med stor sandsynlighed have problemer, når de er alene hjemme, fordi de er udhvilet og klar på nye udfordringer, inden du er nået hjem fra arbejde. Andre racer er kendt for separationsangst, især dem der generelt er avlet til at være sammen med andre - selskabshunderacer, beagles, slædehunde og racer med stærk tilknytning. Og nogle typer kan bedre klare det - de er de mere rolige hunderacer, med stabile temperamenter, som ikke kræver så meget aktivering som brugshunderacerne. Men misforstå det ikke - de skal stadig aktiveres og have opmærksomhed for at trives - og har krav på din tid, når du er hjemme.
Hvordan træner vi så "Alene Hjemme"?
Når du anskaffer dig en hund, er du simpelthen nødt til at holde ferie - minimum 2, gerne 3-4 uger. Har I mulighed for, at hunden ikke skal lære at være alene i længere tid, kan mindre gøre det.
Hvis det er en hvalp, skal du også kunne forlige dig med, at hunden IKKE kan holde sig, når den er alene hjemme - der vil være uheld og det gør selvsagt intet for at hjælpe på renlighedstræningen. Det må man bare tage med :-) Kender du nogen, der kan hjælpe med pasning, så hvalpen ikke spidsbelastes på de lange dage, vil det være en kæmpe fordel.
Alene hjemmetræning er ikke noget, man skal vente med. Selvfølgelig er det vigtigt, at hvalpen når at ankomme og bonde med jer det første døgns tid - nogle måske et døgn mere. Men herefter skal I også igang.
De fleste hvalpe er allerede lidt vant til at blive forladt fra opdrætter - opdrætter skulle jo lufte de voksne hunde. Så alene hjemme kommer sjældent som et chok for dem, når de er så unge - selvom de er vant til at have deres søskende.
Du kan dog også selv gøre rigtig meget for, at hjælpe træningen til at blive en succes! Inden vi går i dybden med den metodiske fremgangsmåde, så starter jeg med en række gode råd :-)
Sikkerhed er vigtigt! Sikret rum - eller kravlegård!
Du er nødt til at sørge for at rummet er sikkert, især for hvalpe - men også voksne omplaceringshunde. Du kender ikke deres historie, deres adfærd eller andet. Og voksen betyder ikke, at de aldrig kunne finde på at bide i en ledning, en fjernbetjening eller andet.
Så hvis du beslutter dig for et rum, så sørg for, at det er sikret - ledninger gemt væk og intet ulovligt ligger fremme til fri tygning. Vær dog obs. på, at møbler, såsom stoleben eller sofahjørner, også kan bruges, især af hvalpe.
Derfor bruger mange en hvalpegård. De kan oftest samles i moduller, så man kan skabe den rette størrelse. Dette giver begrænset plads, men stadig rig mulighed for nogen bevægelsesfrihed, et sted med vandskål, et par hvilesteder med forskellige underlag - og muligheden for IKKE at være nødsaget til at forrette sit nødtørft hvor man drikker eller sover.
Jeg vil på ingen måde anbefale et bur - der bliver pladsen simpelthen for trang.
Aktivering - Kongs, sikre tyggesager
Når hvalpen/hunden er alene hjemme, kan det være rigtig godt at sørge for aktivering.
Det kan f.eks. være en Kong fyldt med vådmad, som du har haft i fryseren - det er jeg selv fan af til især hvalpe og unghunde! Den byder på noget af den sikreste form for aktivering.
Du kan også lægge legetøj i en kasse og drysse nogle godbidder herned - så skal hvalpen eller den voksne hund bruge tid på at skubbe og flytte legetøj, for at finde godbidder.
Eller du kan give en 'sikker' tyggesnack - husk dog, at der med alle former for tyggesnack, er en form for kvælningsrisiko, hvis hunden får det galt i halsen eller prøver at sluge for stort et stykke. Derfor er det ikke det, jeg vil anbefale.
Der er to fordele ved aktiveringen. Ét, så giver du hvalpen/hunden noget at lave, MENS den er alene og skaber dermed aktivering ind i alene hjemmetiden. To, så fjerner du den torn, som der ALTID vil være ved at blive forladt. Det synes hunden nemlig aldrig er "fedt" og oplevelse kan skubbe til en iboende tendens til separationsangst.
Tryghed - dufte, sted osv.
Sørg for, at det rum hunden er i, er et som den er tryg ved. Dvs. et rum, som I faktisk opholder jer i. Hvis den ikke er vant til bryggerset til andet end gennemgang og du forventer at den skal være alene hjemme her - så risikerer du at fodre separationsangsten.
Det samme gælder, hvis du vælger at lave en hvalpegård. Hvalpegården skal være i et kendt og trygt rum - og hvalpen skal have lært, at hvalpegården associeres med ro og tryghed på forhånd.
Størrelse på område
Der er mange forskellige teorier omkring størrelsen på området. Nogle oplever, at hunden bliver mere tryg, når den ikke føler sig begrænset - andre at det stresser den. Det samme gør sig gældende ift. mindre områder.
Min anbefaling vil dog være at starte med et rum af rimelig værelsesstørrelse. Altså, ikke et lille soveværelse, men heller ikke nødvendigvis en hel stue.
Alt er klar - hvad så nu?
Når du har styr på alt det ovenstående - så er det tid til at gå i gang med den egentlige alene hjemme træning. Denne er der flere lag i - både hvordan du er sammen med hunden inden den efterlades. Hvordan den efterlades. Og hvor længe du efterlader den i starten og igennem træningsforløbet.
Forberedelse inden hvalpen eller hunden skal efterlades
Hunde, og særligt hvalpe og unghunde, er sprængfyldt med energi. Derfor giver det sig selv, at jo friskere hunden er, når den efterladelse - jo større er risikoen for, at den laver ulykker. Enten fordi den keder sig - eller fordi den, fordi den er vågen og har masser af energi, begynder at blive FOR bevidst om, at du ikke er der og derfor bliver frustreret og måske efterhånden usikker og bange.
Derfor er det vigtigt, at din hund er tilfreds - eller, rettere sagt velstimueleret - , når du forlader den.
Det betyder, at du skal op i god tid, så du uden stress kan sørge for, at den både kan nå at blive luftet tilfredsstillende og aktiveret, så den faktisk er klar til at sove, når du skal gå. Og jo længere den skal være alene, jo mere aktivering skal der selvsagt til. Men uagtet, under indlæringen, skal den være velstimuleret og klar til at sove.
Når hvalpen/hunden er blevet helt tryg og alene hjemmerutinen er en del af hverdagen, så behøver den ikke nødvendigvis at være super velaktiveret for at kunne håndtere at være alene hjemme - men andet er ganske enkelt ikke fair over for den!
Når du har luftet den, vil det være fordelagtigt at afslutte med en mental stimulering med fokus på ro - dette kan for eksempel være et træningspas, hvor især de sidste øvelser er rolige. Eller det kan være noget næsearbejde - såsom et fodersøg, hvor du spreder morgenmåltidet ud på en græsplæne. Netop grundet vigtigheden i roen, skal du heller ikke overstimulere den med højaktivitet, som sætter gang i adrenalin-reaktionen, hverken på gåturene eller hjemme. For så kan det være svært at falde HELT nok ned til at være rolig, når man er alene.
Når du forlader den
Hvad du gør, når du forlader den, er næsten lige så vigtigt som ovenstående.
Når hvalpen/hunden er stimuleret, så er det tid til at skabe ro. Eksempelvist ved at sætte dig ned og spise din morgenmad i ro og mag. Lad hvalpen/hunden finde sig til rette og lægge sig til at sove. Det er super vigtigt, at arousalniveauet netop falder ned på denne måde i indlæringsfasen, så der er absolut ro omkring alene hjemmerutinen. Og dette gælder også for dig - for er ejer stresset over alene hjemmetræningen, så går det lige i hunden.
Når du forlader hvalpen, så hav de faste rutiner, som kommer til at betyde "du skal være alene hjemme - så bliv du bare liggende". Ved at skabe forudsigelighed og genkendelighed, finder den tryghed i det - og du vil hurtigt kunne se en reaktion her, hvis den begynder at blive utryg ved at være alene hjemme. Det kan eksempelvis være orientering imod døren, at den begynder at følge dig med let nedsunket kropsholdning/lavere haleføring ift. normal, ikke slapper af, når den ligger ned, ørerne ligger mere tilbage eller den begynder at springe op af dig.
Hvis du forsøger at skjule det, ved at skabe uforudsigelighed omkring alene hjemme-situationen, ved hvalpen/hunden ikke, hvornår den bliver forladt og du kan dermed overse et tegn på usikkerhed. Og alle forløberne for, at du forlader matriklen, kan ende med at blive triggere for en alene hjemmereaktion.
Så hav rimelig faste rutiner - når morgenmaden er færdig, bærer du ud, børster tænder, tager jakke og sko på - alt sammen uden at give hunden synderlig opmærksomhed. Den skal ikke "ignoreres", men den skal heller ikke inviteres med i det. Og du skal være afslappet.
Når du går, så siger du eksempelvis "Vi ses!" til den, så den åbner øjnene og ser du går. Små hvalpe kan sove særligt tungt og vil derfor ikke registrere det, hvis du forlader hjemmet for roligt - og hvis de ikke ser du går, så træner du ikke alene hjemme. Så sover hvalpen blot, indtil den vågner og opdager, at den er alene hjemme.
Og så kan fanden bryde løs i laksegade, fordi den endnu ikke har lært at forholde sig til det.
Så husk aktiveringen, husk roen - og husk rutinerne :-)
Hvordan kommer man fra start - til en hel arbejdsdag?
Aller først vil jeg gøre opmærksom på, at denne gennemgang ikke henvender sig til hunde, der allerede HAR separationsangst. Så skal man kontakte en adfærdsbehandler, for at få en skræddersyet træningsplan, som oftest også inkluderer kontrabetingning på triggere, øvelser der hjælper med stressregulering og selvtillid og meget andet.
At lære hunde at acceptere at være alene hjemme og være trygge i det, kan være alt fra legende let med nogle personligheder - til en rutsjebanetur, fyldt med forhindringer, for andre hunde.
Ingen racer er bombesikre, når det gælder om at være alene hjemme. Men nogle har oftest lettere ved det, end andre. Racer, som er avlet til at være tæt tilknyttet til deres familie eller til at leve i flok, har oftere sværere ved det, end selvsikre, selvstændige og egensindige racer. Men uagtet hundens personligheder, så fylder dens sociale ophav stadig og ALLE kan lide af separationsangst, hvis det ikke trænes ordentligt for start. Og selv en selvstændig og selvsikker hund, kan finde det ekstremt svært at blive forladt.
Derfor er det super vigtigt, at arbejde med alene hjemmetræningen i gradvise trin. Det kan være en fordel at have et babygitter, så den første separationstræning foregår bag et gitter - hvor den kan se en, høre en, men ikke kan komme til en. For nogle af dem, som har svært ved alene hjemme-delen, kan et babygitter være første springbræt. Hvis du for eksempel for en hvalp hjem, som altid følger dig og hurtigt pjevser, hvis du forlader rummet, så er et babygitter en rigtig god start!
Når vi forlader hunden første gang - om det er bag et gitter eller en reelt lukket dør - så er det vigtigt, at vi husker at dette her skal trænes op systematisk. Vi skal lære hunden at stole på, at selvfølgelig kommer vi altid tilbage.
Derfor kan første gang blot være, at du åbner døren/gitteret, går ud på den anden side, lukker døren/gitteret i 1-3 sekunder og træder tilbage igen.
Hvis man har en enormt afslappet hvalp, der ingen tendenser har til at forfølge en i hjemmet, kan man ofte starte med lidt længere tid - fx 30 sekunders tid.
Dette træner du flere gange på en dag (3-5 gange), hvor du hver gang øger tidsrummet så lidt, at hunden ikke tænker over det. Fx går du fra 30 sekunder til 45 sekunder.
Når du begynder at være oppe på 15 minutter alene hjemme, så ville jeg begynde at gå ned til kun at træne det 2 gange dagligt. Og når du er over 30-45 minutter, så træner du ikke mere end én gang dagligt. Nu begynder det også at være længe, hunden er alene og det begynder snart at blive timer - og har du ikke gjort det før, så vil jeg anbefale at du NU begynder at give den noget underholdning, inden du går.
Jeg vil anbefale, at have et webcam oppe, som filmer din hund imens den er alene hjemme. Ofte vil man opleve, navnligt med hvalpe og unghunde, at ting er revet i stykker, når man kommer hjem. Ditto at den måske pjevser lidt, når du lige er gået. Hvis du filmer hunden, så kan du se, om den viser tegn på at være utryg (rastløshed, lægger sig ikke ned i længere tid, fortsætter med at pive osv.). Eller om det blot skyldes kedsomhed/underholdning eller en lille utilfredshed, hvorefter den lægger sig ned og sover fint.
Dog skal man reagere på, at den pjevser lidt - dette er en utilfredshed, som kan udvikle sig. Hvis du ikke allerede gør det, så skal du begynde at give den noget underholdning, inden du går - som også blev beskrevet i et tidligere afsnit.
Hunden viste tegn på usikkerhed, mens den var alene
Hvis du oplever, efter succesfuldt at have trænet alene hjemme op til et vist tidsrum, at hunden pludselig reagerer, så skal du gå ind til den. Vi skal først og fremmest tage hensyn til hundens følelsesmæssige oplevelser og at vi går ind til en hund, der følelsesmæssigt reagerer, lærer den ikke at den skal begynde at pibe for at få dig til at komme.
Det sker kun, hvis du gentagende gange kommer til at gå for hurtigt frem - og så er det træningsplanen, der har fejlet.
Derfor: Gå ind. Og evaluér så din træningsplan - du er nødt til at gå tilbage i tid med et godt stykke, så du ikke risikerer at hunden begynder at blive usikker igen. Hvis hunden fx begyndte at reagerer efter 3 timer, ville jeg som minimum gå ned på 1½ time - måske kun 1 time. Så du kan bygge videre på det, som var stabilt.
Hvis det fortsætter med at gå galt igen her, så skal du kontakte en adfærdsbehandler, inden det går galt.
Alene Hjemme - en af de vigtigste kompetencer
Hvis du træner efter ovenstående plan, så går det snildt med langt de fleste hunde. Og at have en hund, der kan være alene hjemme, er en af de vigtigste kompetencer at lære dem.
For ingen hund kan gå et helt liv igennem, uden at være alene hjemme. Det er er en livskompetence, der ganske enkelt er super vigtig at prioritere - ikke absolut i et omfang, så hunden kan være alene hjemme i 8 eller 10 timer. Men så den KAN forlades kortvarigt.
For kan den det, så er grundfundamentet lagt. Og da ens livsbetingelser kan ændre sig, så er det her en gave til ikke blot dig selv, men også til din hund.