Adfærd & Træning
De første dage med hvalpen
Fire små poter flytter ind. En våd snude. En logrende hale.
Den lille hvalp er simpelthen ikke til at stå for - vi kan ikke andet end at elske den - og det skal du! Andet er ganske enkelt ikke tilladt :-)
Men allerede inden hvalpen flytter ind, er der ting, der skal være på plads: Man skal have købt de første ting - vandskål, man skal have besluttet sig for, hvilket foder man har tillid til at ens hund skal vokse op på og leve af, line, sele, hundeseng, bidelegetøj og tyggeting.
Og man skal have hvalpesikret ens hjem - hvor skal hvalpen, med de nysgerrige bisser være, når vi ikke er der til at holde øje med den? Ledninger, der skal sikres - og man skal overveje, om alt nu også skal stå, hvor det plejer at stå. Eller om det måske ikke er bedre, at skoene flytter ind i et skoskab, i stedet for at stå, fristende og velduftende (i en hvalps næse, i hvert fald) lige der i gangen, hvor en nysgerrig og måske tryghedssøgende hvalp liiiige kunne komme til at tage dem.
Det første fundament for en god start og de gode vaner er nemlig, at vi selv er velforberedte.
Dette inkluderer også en "hvalpebarsel" - helst mindst 2 ugers ferie, hvor du kan lade hvalpen ankomme og falde til og starte de gode vaner - og, lige så vigtigt, starte alene hjemmetræning op på en god måde.
Der er megen viden, man skal have på plads og der findes heldigvis bøger, som kommer godt omkring det - jeg referer til en litteraturliste nederst i denne artikel! :-)
Dette er en kort introduktion, der mest er beregnet til at være et hurtigt overblik - og til inspiration mod at finde mere info :-)
Gør hjemmet sikkert - for hvalpe bruger munden til at lege og til at opdage verden!
Som børn, så hvalpe - nysgerrighed driver deres adfærd! Men mens børn har to hænder at undersøge med (og en mund) - så har hvalpene kun munden! Det vil sige, at alt - ALT! - kommer omkring munden, for at blive følt på, smagt på og... ja, tygget på :-)
Dette gælder alt fra panelerne, til dine brugte sko, vasketøjet, fjernbetjeninger og - ja, altså også dine hænder. Nogle gange er det ren undersøgelse - andre gange, så er det leg!
Det vigtigt at forstå, at dette er et naturligt behov hos hvalpene og, selvom det nogle gange går ud over hænder, bukseben og tæer og gerne akkompagneret af rytmisk knurren, så har det INTET har at gøre med aggression.
Ligesom hvis mennesker leger krig, slåskamp og andet, så kommer der tilråb og skældsord, fordi vi lever os ind i det og har en fed leg. Sådan har mange hvalpe det også, der kommer tilråb og skældsord blot i form af entusiastiske knurrelyde. Og det er OK, så længe det er sammen med nogle, som kender hvalpen og har tillid til den. Overfor fremmede, kan det blive problematisk, da fremmede mennesker og hunde kan mislæse hvalpen og se det som en trussel.
Når du har sikret alle dine ting så godt som muligt og ledningerne, giftige planer osv. er gemt af vejen, så hvalpen ikke kommer til at tygge i dem - så er det også vigtigt, at du har sørget for alternativer, som hvalpen MÅ lege med, gumle på - og måske også ødelægge :-)
Legetøj i forskellige materialer og former, så der hele tiden er "noget nyt" at give sig i kast med. Dette gør også, du er klar og hele tiden har noget ved hånden, som du kan aflede hvalpen hen på (i stedet for dine fingre). For det kan ikke undgås, at hvalpen beslutter sig for, at du er det bedste tygge- eller trækkelegetøj i hele huset!
Når DU er det bedste tyggelegetøj
I de første dage, skal du aldrig tænke andet end afledning, når hvalpen gør "forkert" - for det er altså hvalpens natur! Irettesættelse for dette, gør intet godt og skal som udgangspunkt slet ikke tages i brug, hverken når de er små hvalpe, eller ældre. Det er ekstremt sjældent nødvendigt, da adfærden normalvis forsvinder af sig selv, så længe I arbejder konsekvent med de anbefalede metoder.
I starten er det afledning - ideelt set, skal hvalpen afledes til et stykke legetøj. Man kan oftest se på hvalpen, at den er i "det humør", hvis det er leg, lige så vel som undersøgeadfærd. Det lærer du hurtigt :-) Sørg for straks at tilbyde et stykke legetøj i stedet, som den kan bide i og lege med.
Nogle gang kan hvalpen blive helt ustyrlig - det skyldes næsten altid, at hvalpen er blevet overtræt eller oversimuleret. De har svært ved at kontrollere deres impulser og kan ikke altid regulere sig selv og finde ro - det skal de ofte hjælpes til. Mange oplever, at de næsten kan sætte klokken og sharp kl. 20:30 om aftenen, så begynder det - hvalpezoomies! Eller ulvetimen. Sørg for at skabe ro omkring disse situationer - helst inden, og ellers så snart du ser antræk til det. Giv for eksempel et tyggeben eller en Kong fyldt med frossen vådmad.
Renlighed og urenlighed
Vi skal huske, at hvalpe ikke har fuld blærekontrol, før de er 6-8 måneder. Dette betyder, at de ikke altid når at mærke, at de skal, før det er for sent, kan have svært ved at holde sig en hel nat m.m.
Når hvalpen flytter hjem som 8 ugers, så kan den typisk (ikke altid) godt holde sig i ca. 3 timer om natten. Så sæt i starten vækkeuret til efter 3 timer og gå ud og lad den lette blæren. Hvis du venter på, at den måske (og måske ikke!) selv vækker dig om natten, risikerer du, at den lærer at vække dig for at komme ud (når den selv lige har lyst). Prøv dig efterhånden frem med tidsintervallet. Mange hvalpe kan sove igennem i løbet af den første måneds tid, men dette kan du ikke tage for givet!
I dagtimerne er det straks værre! En vågen hvalp skal ud mindst 1 gang i timen, samt efter den har sover, spist, drukket eller leget. Derudover, skal man altid have et vågen øje på den vågne hvalpe, der går rundt - for pludselig kan du opleve, at den begynder "at søge" - gå lidt rundt det samme sted. Dette er fordi den søger efter et godt sted at urinere eller fækere - og det går stærkt og overses let, så du skal reagere hurtigt :-)
Når hvalpen tømmer sig udenfor, skal du altid huske at rose den! Det er naturligt for hvalpen at være renlig, men vores måde at leve på, gør det svært for dem som små. Nogle hvalpe har allerede lært rigtig meget hos opdrætter, men har opdrætter ikke haft muligheden for at renlighedstræne hvalpene, så kan det godt give problemer og forlænge processen. Hvis hvalpen har uheld indenfor, hvilket næsten er umuligt at undgå og helt normalt, så er det vigtigt, at du blot ignorerer dette og rengører med et rengøringsmiddel, som fjerner lugten. Fx opblandet Rodalon (koncentreret er giftigt!). Man kan efterhånden også købe mange produkter decideret produceret til hunde.
Alene hjemme
Det første døgn til to, skal hvalpen bare have lov til at ankomme og lære at være tryg sammen med jer. Men selvom det synes synd at forlade sådan en lille hvalp alene, så er det simpelthen nødvendigt at starte alene hjemmetræning hurtigst muligt. Jo tidligere du starter, jo lettere har hvalpen ved at lære og acceptere det - og derudover har du måske oveni også en deadline på 2-3 uger, før du starter fuldtidsarbejde igen!
Så det er bare om at komme igang - hunde er familiedyr/flokdyr, som føler sig mest trygge med selskab. Så når vi skal lære hvalpen at være alene, skal vi lære den en tillid til, at hjemmet er trygt og sikkert og at du altid kommer tilbage.
Sørg for at hvalpen er tryg, velstimuleret og træt. Så prøver du blot at gå ud på den anden side af hoveddøren og så tilbage - sørg for, at hvalpen er træt og ligger og slapper af, men SER at du går. Hvis den ikke ser det, så ved den det ikke og lærer intet. Hvis det går godt, kan du bygge på med tid. De første mange gange træner du flere gange dagligt - 3-5. Det er så kort tid, at det ikke påvirker hvalpen.
Men når du begynder at komme op på halve og hele timer, så er det kun 1xdgl. Begynd også her gerne at give hvalpen noget aktivering, når du forlader den. Fx en kasse med bamser, hvor du har kastet godbidder ned. En Kong fyldt med frossen vådmad. Det er vigtigt, at det IKKE er noget, hvalpen kan blive kvalt i - fx tyggesnacks skal altid gives under opsyn.
Hvis hvalpen begynder at pive, så gå tilbage til den og revurdér din alene hjemmetræningsplan. Piveri skal ikke ignoreres, da det er udtryk for en følelse og den fjerner du ikke, ved at vente! Men det er vigtigt, at du tilpasser din træningsplan, så det ikke opstår igen - for så kan du ende med at lære hvalpen at pive, for at få dig til at komme.
Ro i de første dage - og så går du langsomt i gang med socialisering og miljøtræning
I de første dage, er det vigtigt, at der er ro på og nogenlunde rutinebaseret. Der skal ikke planlægges familiebesøg, lange gåture og nye oplevelser her - nu skal hvalpen lære dig og familien og hjemmet at kende, efter en kæmpe omvæltning i hele dens liv. De første par dage er gåture derfor blot ud i haven og se på omgivelserne eller ud af opgangen. Hvalpen har rigeligt at forholde sig til.
I de efterfølgende dage, skal hvalpens opvækst til gengæld begynde stille og roligt at bære præg af de ting, som det er vigtigt, at hvalpen lærer at forholde sig til (miljøtræning og socialisering). Gåturene skal ses som oplevelsesture, og i starten er det bare lige ud på vejen og måske lidt op og ned - men nogle hvalpe bliver så overvældet, at de blot sætter sig ned og kigger på det hele. Motion skal aldrig være målet med hvalpens ture, du skal tænke oplevelser og i hvalpens tempo. Det er ikke nu, I har travlt - for motion, uden fokus på ro, miljøtræning og socialisering, vil forårsage stress. Det vigtige er også, at hvalpen altid skal være tryg, når den udsættes for nye ting, lyde, underlag m.m. (miljøtræning). Hav altid godbidder med, så du kan hjælpe den med at blive tryg og rolig, hvis det skulle blive let overvældende. Drys godbidder, som den kan søge efter, udstrål selv ro, vær der for den, men uden at pylre.
Hvis du fx tager på en station eller café, så medbring et tæppe, som hvalpen kender og kan observere det hele fra - det giver den lidt ekstra tryghed.
Hvalpen skal også ud og møde forskellige mennesker og dyr - igen med fokus på, at den skal være tryg!
Så introducér den fornuftigt og hav fokus på dens kropssprog, så du kan reagere proaktivt på en situation, der forårsager utryghed og usikkerhed. Og respektér, hvis hvalpen trækker sig, og sørg for at skabe ro omkring den. Og den vigtigste note at tage med her, er, at socialisering ikke handler om at alle skal hilse på hvalpen og nusse og klappe. Derimod er det vigtigste faktisk, at hvalpen blot lærer at befinde sig iblandt mennesker, hunde og andre arter og være tryg og neutral.
Derudover er det også vigtigt, at den danner sociale relationer med artsfæller, men det behøver ikke at være mange. Udvælg kritisk hvilke og lad det være gode og fornuftige hundemøder med hunde i alle aldre (hvalpe og voksne), hvor hvalpen interagerer med hundene over længere tid og over flere gange. Vær opmærksom på kropsproget, da selv hvis hundene kender hinanden, kan de blive grænseoverskridende overfor hinanden (ligesom børn kan blive det). Afbryd legen og giv dem en pause. Gode pejlemærker ift. god leg er, at hvalpene skifter roller og at de lige stopper op kortvarigt i nogle få sekunder, hvorefter legen starter igen - formålet med dette, er at sænke arousal og dermed forebygge eskalering/misforståelser.
At møde nye hunde på daglig basis og navnlig hvis det er flere og kortvarige møder, er ikke socialisering - dette vil forårsage mere usikkerhed og/eller en forventning om, at man skal hilse på alt og alle. Møder, hvor de når at være sammen med den anden hund, vil til gengæld lære dem at danne sociale bånd og at finde ud af, at de kan indgå i forskellige relationer med andre hunde - legerelationer, samværssituationer, hvor de bare hygger sammen. Ved ultra korte møder med andre hunde, når de ikke dette og du risikerer, at du forlader situationen med en hvalp, der ikke bare ikke har fået noget positivt med sig - men måske endda været usikker.
Og den følelse har du ikke lyst til, at den tager med sig.
Den gode relation
Derhjemme skal den gode relation etableres - der skal være ro, rutiner, samvær og sikre omgivelser. Rundt omkring kan du med fordel have små skåle stående på hylder med foderpiller og godbidder - disse skal bruges til de akutte situationer, hvor du tænker "det skal jeg lige forstærke/belønne!" eller hvor du skal aflede hvalpen og igen hurtigt belønne den for faktisk at vælge din telefon fra som bidelegetøj, til fordel for dig.
I de første dage, bør du ikke prioritere egentlig træning, disse dage skal altså bruges på at knytte bånd og skabe tryghed. Begynd ganske langsomt op med træning af små, simple øvelser. Træning skal føles som en leg for hvalpen og tage hensyn til dens kognitive udvikling - de lærer lynhurtigt, men deres koncentrationsevne er meget, ja, ustabil :-) De kan ikke holde koncentrationen i mere end ganske få minutter á gangen. Og tilmeld dig hurtigst muligt et hvalpehold - hvis det rigtige hold starter dagen efter hvalpens indflytning, så tag alligevel afsted, men 100% på hvalpens præmisser - spørg træneren om hvilke forbehold, der bør tages. Hvalpehold er en gave til dig og hvalpen, både i forhold til socialisering, men også at komme rigtigt og godt fra start med din hvalp.
Ved at have sikret omgivelserne, sikrer du også meget af den nødvendige ro - for det gør, at du selv kan slappe mere af. Og det giver dig muligheden for også bare at observere hvalpens finurlige idéer. Lad den lege og leg selv med den, men husk også at hvalpe sover meget - rigtig meget! Så efter lidt aktivering og opdagelse (og der er mange ting at opdage i et nyt hjem), har de typisk brug for en lur :-)
Nyd disse første dage med hvalpen. Disse dage er sårbare og lægger hele grundlaget for jeres fremtid sammen - hver dag og oplevelse i hvalpetiden, har stor betydning for, hvordan deres nervesystem og deres forhold til verden omkring dem udvikler sig. Og jo færre gode oplevelser de har i deres bagage - jo dybere sætter hver ny oplevelse sig. Og det er netop derfor, at ro og tryghed, krydret med gode oplevelser, er så vigtige i starten.
Den gode relation
Derhjemme skal den gode relation etableres - der skal være ro, rutiner, samvær og sikre omgivelser. Rundt omkring kan du med fordel have små skåle stående på hylder med foderpiller og godbidder - disse skal bruges til de akutte situationer, hvor du tænker "det skal jeg lige forstærke/belønne!" eller hvor du skal aflede hvalpen og igen hurtigt belønne den for faktisk at vælge din telefon fra som bidelegetøj, til fordel for dig.
I de første dage, bør du ikke prioritere egentlig træning, disse dage skal altså bruges på at knytte bånd og skabe tryghed. Begynd ganske langsomt op med træning af små, simple øvelser. Træning skal føles som en leg for hvalpen og tage hensyn til dens kognitive udvikling - de lærer lynhurtigt, men deres koncentrationsevne er meget, ja, ustabil :-) De kan ikke holde koncentrationen i mere end ganske få minutter á gangen. Og tilmeld dig hurtigst muligt et hvalpehold - hvis det rigtige hold starter dagen efter hvalpens indflytning, så tag alligevel afsted, men 100% på hvalpens præmisser - spørg træneren om hvilke forbehold, der bør tages. Hvalpehold er en gave til dig og hvalpen, både i forhold til socialisering, men også at komme rigtigt og godt fra start med din hvalp.
Ved at have sikret omgivelserne, sikrer du også meget af den nødvendige ro - for det gør, at du selv kan slappe mere af. Og det giver dig muligheden for også bare at observere hvalpens finurlige idéer. Lad den lege og leg selv med den, men husk også at hvalpe sover meget - rigtig meget! Så efter lidt aktivering og opdagelse (og der er mange ting at opdage i et nyt hjem), har de typisk brug for en lur :-)
Nyd disse første dage med hvalpen. Disse dage er sårbare og lægger hele grundlaget for jeres fremtid sammen - hver dag og oplevelse i hvalpetiden, har stor betydning for, hvordan deres nervesystem og deres forhold til verden omkring dem udvikler sig. Og jo færre gode oplevelser de har i deres bagage - jo dybere sætter hver ny oplevelse sig. Og det er netop derfor, at ro og tryghed, krydret med gode oplevelser, er så vigtige i starten.
Litteraturliste
Hvalpen af Lone Greva
Fra Hvalp til Hund af Irene Jarnved
Familiehunden af Lone Greva
Hunden i Hverdagen af Irene Jarnved